Resultatmæssigt er Osama Hadifi kommet flyvende fra start i sin professionelle karriere. De tre professionelle kampe, han har bokset, er alle endt med knockout-sejre i 1. omgang, og nu ønsker den 26-årige københavner at hæve niveauet på sine modstandere.Osama Hadifi har offentligt sendt en udfordring af sted mod landsmanden Kasper Bruun.”Jeg udfordrer ham selvfølgelig for at få noget opmærksomhed, for at tjene penge, og for at give de danske fans noget bedre boksning, end det, Kasper Bruun ellers har præsteret,” siger Osama Hadifi til Ekstra Bladet.Hadifi er ikke imponeret over det niveau, som Kasper Bruun foreløbig har vist i sin professionelle karriere.”Han får penge for lorteboksning, og det kan man ikke være bekendt at byde publikum. Som amatør har jeg vundet over ham på både point og knockout, og det vil jeg gøre igen,” siger Osama Hadifi.Hverken Kasper Bruun eller manager Allan Back har over for Ekstra Bladet ønsket at kommentere Hadifis udfordring.