Den første danske OL-deltager i 16 år, Dennis Ceylan, skal i weekenden for første gang i ringen ved legene i London. Den århusianske bantamvægter er optimistisk med hensyn til muligheden for at få metal med hjem.”Jeg kommer for at gøre mit bedste, og jeg tror på, jeg kan tage en medalje. Jeg har bokset lige op med mange af de andre ved OL. De kender mit navn,” siger Dennis Ceylan til Ekstra Bladet.”Men jeg er da spændt. OL er stort, det er det da. Det er ikke et jysk mesterskab. Jeg har trænet igennem – to-tre træningspas om dagen,” siger han.Den danske bokser er bevidst om sine stærke sider i ringen, og han ved, hvilke våben der skal findes frem, hvis han skal snuppe en medalje.”Jeg er hurtig, jeg har et godt overblik, og jeg er god til at læse en modstander. Når jeg er i dårligt humør, bliver jeg aggressiv, så slår jeg hårdt. Når jeg er i godt humør, så hopper jeg lidt mere rundt og leger – det er der, jeg er bedst,” siger Dennis Ceylan.Ikke siden OL i Atlanta i 1996, hvor Hasan Al nåede kvartfinalen, har en dansker deltaget ved De Olympiske Lege.