Der bliver alligevel ikke noget rent dansk opgør mellem Nicolai Stougaard (0-0) og Andreas Lynggaard (1-0, 0 KO), når Team Vester om en måned holder stævne i Hornslet.
Stævnets matchmaker, Mario Pokowietz, fortæller, at en skulderskade tvinger Lynggaard til at melde fra, og at Stougaard derfor kan se frem til en anden modstander.
Til gengæld fortæller han, at Osama Hadifi (10-0, 10 KO) skal i ringen mod Janis Puksins (4-24-3, 3 KO) fra Letland, at Dina Thorslund (1-0, 1 KO) møder Anastasija Krupickaja (1-1, 1 KO) fra Letland, mens tyskeren Alicia Melina Kummer (5-0, 5 KO) møder Jekaterina Lecko (2-3, 1 KO), som ligeledes er fra Letland.