Det bliver amerikanske Allan Green, der den 19. maj skal møde Mikkel Kessler i Parken. Det bekræfter promotor Kalle Sauerland over for sporten.dk.Kalle Sauerland forsøger efter bedste evne at tale amerikaneren op til at være en farlig udfordrer:”Mikkel rykker op i letsværvægt og møder Allan Green. Det bliver en sindssyg hård kamp, fordi Allan Green er en meget farlig mand. Men vi glæder os til igen at se Mikkel i aktion,” siger Kalle Sauerland til sporten.dk.Promotoren erkender da også, at der er tale om en kamp, som danskeren må, bør og skal vinde.”Det er absolut en must-win kamp for Mikkel. Der er ikke råd til et nederlag for ham. Men det bliver meget svært. Det er en højrisikokamp. Mikkel har været væk fra ringen i 12 måneder, og Allan Green kommer for at knockoute Mikkel, og han har en rekordliste, der beviser, at det ikke bare er bullshit, han siger,” siger Kalle Sauerland.