lørdag, 12. juli 2025

24.11 Idrissi vandt BBU-titlen

Det lignede på et tidspunkt en hurtig slutning og Fadia Idrissis første knockout-sejr, da hun allerede i 1. omgang havde sin modstander, Elina Jurkane fra Letland, til tælling. Sådan gik det dog ikke, og Idrissi måtte på hårdt arbejde, inden den forventede og fortjente sejr var i hus.Jurkane, der stadig har til gode at opleve sejrens sødme, viste sig at være meget åben over for Idrissis højre hånd, og det udnyttede den 34-årige dansker straks fra begyndelsen til at lande nogle solide bomber på lettens hoved.I de efterfølgende omgange forsøgte Elina Jurkane at passe bedre på sig selv. Hun undgik de fleste klø, men hun forsøgte heller ikke selv for alvor at komme i offensiven, og dermed kunne Fadia Idrissi bringe sig solidt foran på dommersedlerne.I 5. omgang forsøgte letten fra begyndelsen med en offensiv, og selvom det i et enkelt tilfælde lykkedes hende at få en ren træffer ind på Idrissi, vendte det igen, og danskeren havde teten. I sidste omgang var det ren overlevelse for letten. Idrissi presse på, men det lykkedes ikke igen at få modstanderen i gulvet.Fadia Idrissi måtte derfor “nøjes” med en sejr på point. Den blev så klar som 60-53, 59-54, 59-54, og Idrissi vandt dermed den ledige titel hos forbundet Baltic Boxing Union.Sejren var Fadia Idrissis tredje i fem professionella kampe. Hun har desuden bokset en enkelt kamp uafgjort og tabt en enkelt.

Seneste historier