24.09 Wallberg sigter mod VM-kamp

Den tidligere Team Palle-bokser Frida Wallberg har efter en længere pause gjort comeback til bokseringen. I sidste weekend boksede hun i Spanien og vandt på teknisk knockout over Irina Boldea, og i aften går det løs igen, når hun på hjemmebane i Karlstad møder schweizeren Nicole Boss.

”To kampe på en uge er hård, men jeg havde brug for kampen i Spanien for at komme af med ringrusten,” siger Frida Wallberg til nwt.se.

Den 27-årige svensker lægger ikke skjul på, at målet med karrieren er at bokse om VM-bælter, og hendes manager, Wally Monteanu, garanterer hende, at hun får chancen.

”Vi har en stor kamp på tegnebrættet til den 27. november. Mere kan jeg ikke afsløre,” siger Wally Monteanu.

Wallberg boksede i 2004 og 2005 fem kampe for Team Palle, inden hun måtte opgive karrieren med en skade i ryggen.

Seneste historier