onsdag, 21. maj 2025

24.08 Leif Larsen tabte igen

Den norske sværvægter Leif Larsen (17-2, 14 KO) tabte fredag aften til den rumænskfødte tysker Christian Hammer (14-3, 10 KO) ved et stævne i rumænien. Kampen, der gjaldt WBO’s European-titel, blev stoppet i 7. omgang.
 
Hammer sendte Larsen i gulvet i 6. omgang og gjorde arbejdet færdigt efter 1:21 i omgangen efter. Dermed ser det ud til at være endestationen for den 38-årige nordmand, der er blevet betragtet som en paria i den etablerede bokseverden. Siden han blev afsløret i forbrydelser, der ledte til en dom på et år og ti måneders fængsel, har ingen etablerede promotorer villet satse på ham.
 
Der er næppe mange i bokseverdenen, der vil savne nordmanden, når han forlader ringen for sidste gang.

Seneste historier