24.05 Ny regel stopper Ove Ovesen

På tirsdagens generalforsamling i Dansk Professionlt Bokse-Forbund blev der indført nye regler for dommere og kampledere. Fremover må en kampleder ikke være ældre end 65 år og en dommer ikke ældre end 75 år.Den første som den nye regel kommer til at ramme er den internationalt anerkendte dommer Ove Ovesen. Han har været VM-dommer i mere end 100 kampe, men bliver 75 år i september og falder dermed for aldersgrænsen.Hos den Europæiske Bokse Union, EBU, har man tilsvarende regler. Der er aldergrænsen dog henholdsvis 65 år for kampledere og 70 år for dommere. Hos verdensforbundene er der ikke tilsvarende regler, så selvom Ove Ovesen fremover ikke kan dømme i Danmark, så vil han stadig have en mulighed for at dømme kampe i verdensforbundenes regi og i lande, der ikke har aldersregler.

Seneste historier