Da Mikkel Kessler 17 sekunder inde i 4. omgang sendte Allan Green til drømmeland med et drøn af et venstre hook, har han samtidig sørget for, at en stor del af de tilskuere, der brugte deres lørdag aften i Parken, er gået hjem med et smil på læben.
Præcis hvor mange tilskuere, der er gået glade hjem, står hen i det uvisse. Det officielle tilskuertal lød på 15.000, men hvor mange af de tilstedeværende i Parken, der i denne sammentælling er blevet talt dobbelt, melder historien ikke noget om.
Hvis der havde været en gut, der havde haft til opgave at gå rundt og tælle tilskuerne, kunne en mulig forklaring være, at han blev snydt, fordi folk ikke sad stille på deres pladser, men hele tiden bevægede sig rundt. Det havde de også ret god grund til, for arrangørerne havde tilsyneladende ikke forberedt sig på, at en dansk forårsaften i midten maj kan være kølig. Varme var der i hvert fald ikke meget af inde i Parken, og derfor var det både nødvendigt at have overtøj på og bevæge sig rundt, hvis ens kropstemperatur ikke skulle nærme sig det absolutte nulpunkt.
Stævnet bød på et nyt koncept, for det er ikke tidligere sket, at et professionelt boksestævne i Danmark er blevet afbrudt halvvejs for at gøre plads til en fodboldkamp på storskærm. Og lad det være sagt med det samme: Det er ikke et initiativ, der behøver vende tilbage. Da klokken var blevet 20.45, og Mateusz Masternak var blevet udråbt som vinder af sin kamp mod Hari Miles, blev lyset slukket, og Champions League-finalen mellem Bayern München og Chelsea løb hen over storskærmene.
Konceptet var blevet forsøgt solgt som en unik mulighed for at opleve to store sportsbegivenheder, men de eneste, der fik en stor oplevelse ud af at kombinere fodbold og boksning var dem, der blev hjemme bag skærmen. I Parken var det – udover, at det var koldt at sidde stille i flere timer og se på en skærm – mere end vanskeligt at følge med i fodboldkampen. Storskærmene var ganske enkelt for små, billedkvaliteten for dårlig, og det gjaldt om at finde det rigtige sted at placere sig, hvis en masse af det teknologiske gejl, der hang ned fra loftet, ikke skulle hænge ind foran skærmen.
At fodboldkampen gik i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence og dermed gjorde den groteske og til sidst helt farceagtige pause endnu længere, var til gengæld umuligt at gardere sig imod. Men Viasat, der formentlig er idémændene bag konceptet, må og bør komme frem til den konklusion, at denne idé var omtrent lige så kikset, som da Team Palle i 2006 præsenterede to thaiboksekampe på et VM-stævne, og at det ikke skal gentages.
Kameramanden var ikke gennemsigtigAt Mikkel Kessler er en herre, der lokker massevis af fotografer og kameramænd til sine kampe, er ikke noget nyt. I lørdags stod der ved to ringhjørner en kameramand, som sørgede for at sende levende billeder hjem i stuerne.
Disse folk passer deres arbejde og skal som den største selvfølge være, hvor det sker. Problemet er, at den gennemsigtige fotograf endnu ikke er opfundet, og det skabte problemer for nogle af de tilskuere, der havde betalt allermest for at komme tættest på boksningen. Med en kameramand, pakket godt og grundigt ind i udstyr, der står i samme højde som ringen og blokerer udsynet, kunne det være lidt af en udfordring at følge med i, hvad der foregik i ringen.
Under en af de indledende kampe måtte en tilskuer, der i parentes bemærket sad på en plads til en værdi af 5000 kroner, klage sin nød til en official. Manden kunne fra sin stol, der havde kostet ham mere end den sofa, hvor resten af Familien Danmark kunne sidde og nyde stævnet, ikke se ret meget boksning – men derimod blev han en hel del klogere på, hvordan en kameramand ser ud bagfra.
En smule paradoksalt er det, at nogle finder på at behandle gode kunder på denne måde. Mon den mand igen vil betale 5000 kroner for at sidde i Parken og fryse, mens han ser ryggen på en fotograf?
Da det langt om længe lykkedes tilskueren på den dyre plads at få flyttet lidt på kameramanden, kunne han se nogle ganske fine præstationer fra bokserne i ringen. Inden fodboldkampen var der tre kampe uden dansk deltagelse, og kampene sagde formentlig ikke de fleste danskere alverden. Det forhindrede dog ikke stortalentet Erik Skoglund i at levere en fin indsats, ligesom polske Mateusz Masternak viste, hvorfor han er en mand, de bedste cruiservægtere i verden skal tage alvorlig. Og Hari Miles – han er en hård hund!
Ingen kunne dog måle sig med Mikkel Kessler. Vikingekrigeren, der nu gennem en længere årrække har været blandt verdens bedste, viste, at han stadig er et godt bud på en verdensmester. Al snak om, at alderen skulle have indhentet ham, blev effektivt fejet af bordet. Da Kessler i 2. omgang begyndte at fokusere på sit jab, viste han, at han stadig har et af verdens allerbedste af slagsen. Og afslutningen på kampen var bare så smuk, at den bør indskrives i boksningens ABC.
At Mikkel Kessler efter sejren skyndte sig at iføre sig en t-shirt, der bekendtgjorde, at han var WBC-verdensmester, var derimod ikke en handling, der levede op til den flotte indsats. Med sejren vandt Kessler den obskure og ubetydelige WBC Silver-titel. Et såkaldt mesterskab, der har omtrent samme værdi som en indgangsbillet dagen derpå.
Så lad venligst være med at markedsføre Mikkel Kessler som en verdensmester, før han er det. Hans evner er rigelig god grund til markedsføring. Det var faktisk lige før, Mikkel Kessler evnede at give tilskuerne varmen.
24.05 Kulde, pap-titel og en ikke-gennemsigtig kameramand
