lørdag, 18. januar 2025

24.04 Mange ville gerne bokse for Vester

 
Fem kampe er på programmet, når Team Vester lørdag aften holder stævne i Hornslet Idræts- og Kulturcenter. Faktisk har der været masser af danskere, som gerne ville på programmet og forsøge sig som boksere med bar overkrop.
 
“Vi har fået mange henvendelser, og derfor prøver vi nu med at kickstarte stævnerne. Vi har ingen tv-aftale, så bokserne indvilger i at bokse for en lille hyre, mens vi forhåbentlig kan bygge nogle kvalitetsstævner op og igen skærpe tv-interessen,” siger promotor Anders Vester til Adresseavisen Syddjurs.
 
At stævnet netop finder sted i Hornslet skyldes de gode kontakter, Vester har i området.
 
“Jeg blev for nogen tid siden kontaktet af formanden for Hornslet Bokseklub, Arne Lund Christensen, om muligheden for at lave et stævne i Hornslet,” siger Anders Vester, der ikke udelukker muligheden for at vende tilbage til Hornslet.
 
Kim Thomsen og Nicolai Stougaard debuterer i morgen som professionelle, mens Dina Thorslund (1-0, 1 KO), Puriya Haidari (6-1, 3 KO) og Mark Graversen (8-1-1, 3 KO) desuden er på programmet.

Seneste historier