tirsdag, 22. oktober 2024

24.03 Heinze v Bruno Tavarez den 7. april

Daniel Heinze (6-1, 2 KO) kommer den 7. april endnu engang på en hård opgave, når han møder portugisiske Bruno Tavarez (9-0, 2 KO) ved Danish Fight Night i Frederiksberg Hallerne.
 
“Jeg forventer, det er en modstander med masser af selvtillid, som kommer frem i ringen. Jeg skal bokse på mine egne præmisser og ikke fokusere så meget på modstanderen. Så er jeg sikker på, at jeg sender ham hjem med hans første nederlag,” siger Daniel Heinze ifølge en pressemeddelelse.
 
Heinze led ved det seneste stævne i februar sit første nederlag som professionel, men det har ikke fået ham til at miste pusten. Tværtimod var han allerede efter to dage tilbage i træningslokalet.
 
“Det er aldrig sjovt at tabe, men jeg har intet imod at bokse de kampe, som folk vil se. Så kan jeg rende ind i en røvfuld, men jeg vender stærkere tilbage. Det er lærepenge, der er givet godt ud,” siger Daniel Heinze.
 
Kampen bliver bokset over otte omgange i supermellemvægt.

Seneste historier