søndag, 1. december 2024

24.02 Kristjansen officiel EU-udfordrer

Selvom Martin Kristjansen i sin seneste kamp i januar bestemt ikke var uheldig med at få uafgjort mod Felix Lora, kan han nu se frem til en endnu større opgave.

Martin Kristjansen er blevet udpeget som officiel udfordrer til EU-titlen i letvægt. Titlen sidder på den spansk baserede Hoang Sang Nguyen, der har en rekordliste på 26 sejre, fem nederlag og en enkelt uafgjort kamp.

Nguyen vandt EU-titlen i januar med en pointsejr over Rudy Encarnacion.

Martin Kristjansen er rangeret som nummer seks på europaranglisten, hvor Nguyen er nummer ni.

De to bokseres managers har frem til 16. april til at blive enige om tid og sted for kampen. Ellers vil kampen gå til purseoffer.

Seneste historier