23.12 Boksere skal hjernescannes hvert år

Et helt nyt boksecirkulære er på trapperne, og blandt ændringerne er en ny regel om, at de professionelle boksere nu skal hjernescannes hvert år.

I dag er det kun boksere, der skal ud i en titelkamp, der skal igennem en hjerneskanning, men fremover kan det blive alle boksere uanset alder. Og det er en ændring, som DPBF-formand Michael Seeman bifalder.

“Man skal ikke kunne sætte en finger på sikkerheden, å vi tager imod stramningerne med kyshånd,” siger Michael Seeman til TV 2 Sporten.

Michael Seeman går rundt med en idé om at gøre skanningerne sponsorerede, så bokserne ikke selv behøver betale de cirka 5000 kroner, som en hjerneskanning koster.

Det nye og måske kommende boksecirkulære indeholder desuden et forslag om, at det nuværende krav om at en bokser skal være fyldt 21 år for at kunne bokse som professionel, bliver lavet om og erstattet af en regel om, at bokseren skal være 18.

Seneste historier