23.11 Sauerland til kamp mod norsk forbud

Den tyske promotor Kalle Sauerland er gået aktivt ind i kampen for at få ophævet forbuddet mod professionel boksning i Norge. Promotoren har nu engageret en række advokater, der skal hjælpe med at få reglerne lavet om.”Vi bruger et juridisk team for at bygge en sag op. Vi tror, at vi har en god sag. Det er en skam, hvis loven ikke bliver lavet om,” siger Kalle Sauerland til norsk TV 2.Den 3. december forsvarer norske Cecilia Brækhus, der er i Sauerlands stald, sine tre VM-titler ved et stævne i den finske hovedstad Helsinki. Ellers har hendes kampe primært fundet sted i Tyskland og Danmark, og det ærgrer promotoren, at hans bokser ikke kan bokse på hjemmebane.”Kig på mediernes interesse for kampen i næste weekend. At hun ikke får lov til at kæmpe i sit eget land er som at forbyde en person at tjene penge. Hun er nødt til at tage til udlandet, og jeg kan bare ikke se hvorfor. Denne sportsgren har den bedste sundhed, og de bedste læger sidder altid ved ringside. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er forbudt,” siger Kalle Sauerland.”Cecilia Brækhus har fortjent chancen for at kæmpe foran sine egne fans,” tilføjer han.30-årige Cecilia Brækhus, der er indehaver af både WBA-, WBC- og WBO-titlerne i weltervægt, krydser fingre for, at hun i fremtiden kan få lov til at bokse i sit hjemland.”Det er mit job, mit fag og min passion. Jeg føler ikke, at jeg skader nogen ved at bokse som professionel,” siger hun.

Seneste historier