søndag, 8. september 2024

23.10 Norsk forbund bliver optaget i EBU

Den nye norske regering lovede inden valget sine vælgere, at den ville gøre professionel boksning lovligt. Nu har nogle mennesker inden for profbokseverdenen sørget for, at de norske boksere har et forbund at støtte sig til, hvis forbudet bliver ophævet.
 
Det er Helge Wæroy og Roger Rosmo, der sammen har startet Norges Professionelle Bokseforbund, NPBF, og forbundet vil til sommer blive optaget som medlem af den Europæiske Bokse Union, EBU. Det bekræfter EBU’s generalsekretær, Enza Jacoponi, over for det norske nyhedsbureau NTB.
 
Helge Wæroy har gennem en årrække stået i spidsen for Stonehand Promotion, og han har arbejdet som træner for bl.a. fjervægteren Andreas Evensen, der tidligere på året boksede om EM-titlen ved et stævne i Esbjerg.
 
“Jeg blev rådet til at oprette et professionelt bokseforbund her i landet, og når jeg gjorde det, var det først og fremmest bokserne, jeg tænkte på,” siger Helge Wæroy til NTB.
 
Foto: Wende.

Seneste historier