tirsdag, 15. juli 2025

23.09 Zam Zam bokser i Hamburg på lørdag

Reda Zam Zam kan se frem til, at han allerede på lørdag vender tilbage til bokseringen. Zam Zam må en tur til Hamburg, hvor han ved Sauerland Events store VM-stævne skal bokse forkamp. Det oplyser Sauerland Event.Zam Zam bokser stævnets første kamp – på lørdag omkring klokken 19.00 – og han skal i ringen mod den 30-årige italiener Ciro Ciano (7-8-4, 1 KO).Italieneren er en mand, der formentlig vil give Zam Zam nogle omgange, men han bør ikke blive nogen trussel for den 32-årige århusianer.Ved samme stævne forsvarer Alexander Povetkin sin WBA-titel i sværvægt mod den tidligere verdensmester Hasim Rahman, Kubrat Pulev forsvarer EM-titlen i sværvægt mod Alexander Ustinov, og desuden bokser stortalentet Jack Culcay om WBA I/C-titlen i letmellemvægt.Foto: Photo Wende.

Seneste historier