Der sker et dansk skifte på undercardet i London, da Dennis Ceylan er blevet skadet. Det bliver i stedet for Micki Nielsen (7-0, 6 KO), der bokser lørdag aften. Modstanderen bliver Paul Morris (5-16-2, 3 KO), der kommer med nederlag i de seneste syv kampe.
Det er en ærgerlig Dennis Ceylan, der melder fra. Men han er til gengæld klar til Nordic Fight Night den 15. juni i Århus.
“Jeg har en mindre skade på mine ribben og jeg ønsker ikke at gå glip af min store hjemmekamp den 15. juni i Århus. Det ville have været rart at kæmpe i London, men jeg ønsker ikke at tage nogen chancer, og vil sørge for, at jeg er 100 procent fit i Århus”, siger Dennis Ceylan.
Foto: Wende