Det bliver englænderen Gary Boulden, der den 2. juni kommer til at stå over for Ahmed Kaddour, når der er Nordic Fight Night i Herning.Boulden var senest i Herning i april i fjor, hvor han gik otte omgange mod Patrick Nielsen. Siden har han bokset yderligere tre kampe, hvor det er blevet bl.a. til en god sejr over Kreshnik Qato.Gary Boulden har en rekordliste på 6-3-2.Kaddour har kun bokset en enkelt kamp for Sauerland – i februar 2011 – hvorefter han igen-igen vendte næsen i retning mod i USA i jagten på en stor karriere. Nu er han tilbage i Danmark.”Jeg er glad for at bokse i Danmark igen. Jeg ved, at jeg er nødt til at imponere, men tro mig, det er præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre. Jeg vil bokse for livet og vise alle mine tvivlere, at de er galt på den. Jeg vil give mine fans et rigtigt show,” siger Ahmed Kaddour i en pressemeddelelse.

