Når det næste Nordic Fight night-stævne bliver afholdt i Herning den 2. juni, så bliver det med en bedre bokser end Mikkel Kessler på programmet. I hvert fald hvis man skal tage The Ring Magazines ranglister for gode varer. Det er den irakiskfødte tysker Karo Murat (24-1-1, 14 KO), der bokser i det vestjyske. Han er rangeret som nummer ni i verden i letsværvægt, mens staldkammeraten Mikkel Kessler netop er kommet ind som nummer ti.Karo Murat skal møde den 38-årige cubaner Miguel Velozo (14-1-1, 5 KO), der normalt bokser i Tjekkiet. Tyskeren har ikke bokset siden oktober, hvor han fik en kontroversiel uafgjort mod Gabriel Campillo (21-4-1, 8 KO) fra Spanien (The Ring #6) i en IBF eliminator.Tyskeren står nu til en kamp om IBF-titlen i letsværvægt mod Tavoris Cloud efter Gabriel Campillo tabte til ham.

