For de danske boksere, der optræder på GBA-stævner i Tyskland, skal der sædvanligvis mange planlægninger til, før en kamp endelig bliver afviklet.
Revanchekampen mellem Robert Larsen (2-1, 1 KO) og Andy Thiele (2-33-2, 1 KO) har allerede været fastsat til omkring 100 forskellige datoer, og nu er det meningen, at kampen skal bokses ved den 18. juni ved et stævne i Hamburg.
Ifølge de nuværende planer er det iøvrigt meningen, at yderligere fire danskere skal i ringen ved stævnet. Det drejer sig om Ali Hussein (3-0, 1 KO), der på grund af en skade har været nødt til at opgive at komme i kamp i næste weekend, samt Ali Reza Farahnak (1-0, 0 KO), Stefan Mølholt (0-0) og Kasper Poulsen (0-0).

