Mikkel Kessler vejede ind på 75,8 kilo, mens Carl Froch lå på 100 gram mere, 75,9 kilo.
Efter indvejning stillede de boksere op til den traditionelle nidstirring, og den vandt Mikkel Kessler. Kessler skiftevis smilede og så alvorlig ud, mens Froch var mere cool i sin fremtoning. Froch blinkede først, men han slog ikke blikket væk før en official gik mellem de to boksere.
Froch sagde efterfølgende, at han ikke havde behov for at have en provokerende attitude. Han har respekt for Mikkel Kessler, som han synes er en flink fyr.