torsdag, 13. juni 2024

23.03 Kessler-Froch: beholder vinderen IBF-titlen?

Det er meningen, at vinderen af kampen mellem Mikkel Kessler (46-2, 35 KO) og Carl Froch (30-2, 22 KO) den 26. maj skulle opgive IBF-titlen. Det er fordi, canadieren Adonis Stevenson (20-1, 17 KO) er officiel udfordrer og ikke ville vente på en mulig kamp den kommende dobbeltmester. Planen har indtil nu været, at han skulle bokse om IBF-titlen i supermellemvægt mellem den 8. og 25. juni. Stevensons promotor Yvon Michel har indtil mandag til at finde modstanderen til denne kamp blandt de rangerede boksere hos IBF.
 
Nu er der imidlertid flere internetsider, som skriver, at Adonis Stevenson måske rykker op i og udfordrer Chad Dawson om WBC-titlen. Der foregår angiveligt seriøse forhandlinger om denne kamp. Stevenson boksede i går en kamp i letsværvægt, hvor han revancherede karrierens eneste nederlag mod Darnell Boone (19-21-3, 8 KO). Hvad der vil ske, hvis Stevenson vælger at rykke op i vægt og undlader at bokse om IBF-titlen i supermellemvægt, er endnu ikke klart.
 
I forvejen rykker rumæneren Lucian Bute, der bokser i Canada, op i letsværvægt. Her møder han den tidligere IBF-verdensmester Jean Pascal, der ligesom Stevenson er canadier.

Seneste historier