Helt til det sidste var Patrick Nielsen og hans træner Karsten Röwer i tvivl om, hvorvidt den 20-årige dansker overhovedet skulle stille op til kampen mod Jozsef Matolcsai i Brøndby Hallen. En skade i den ene fod har gennem den seneste uge generet danskeren.”Jeg forstuvede foden i fredags. Jeg har været lidt presset lige siden, for det gjorde ondt,” fortæller Patrick Nielsen, der har haft travlt med at blive klar til kampen.”Jeg har været igennem en del behandling hele ugen, og selv i dag er foden tapet helt op,” siger Patrick Nielsen.Kampen endte allerede efter 11 sekunder, da Patrick Nielsen stoppede ungareren, næsten inden kampen var gået i gang.”Jeg er glad for, at det endte me den hurtig knockout, så det ikke behøvede at gøre mere ondt,” siger Patrick Nielsen.Næste opgave for Patrick Nielsen bliver ved stævnet den 17. marts i Frederikshavn, hvor han for første gang skal bokse 12 omgange i en kamp, der gælder WBA I/C-titlen i mellemvægt.

