Ifølge Ekstra Bladet blev Mads Larsen testet positiv for doping kort efter sit nederlag til irske Brian Magee i januar.Ifølge avisen er Mads Larsen blev taget for at have benyttet et vanddrivende stof, som står på Anti Doping Danmarks liste over forbudte stoffer.
Mads Larsen skal i løbet af de kommende dage i samråd med sin rådgiver Jørn Bonnesen beslutte sig for, om han ønsker svar på den såkaldte B-prøve, eller om han vil erkende brug af doping.
DPBF-formand Jesper D. Jensen fortæller til Ekstra Bladet, at han kender svaret på Mads Larsens dopingprøve, men at han ikke ønsker at udtale sig om den. Heller ikke promotor Hans Henrik Palm er særligt meddelsom.
Hovedpersonen selv, Mads Larsen, ønsker heller ikke at kommentere sagen over for Ekstra Bladet.

