torsdag, 13. juni 2024

22.12 Kessler tæt på top10 pound for pound

Mikkel Kessler er på vej tilbage mod toppen af international boksning. I hvert fald ifølge den amerikanske tv-station ESPN’s bokseekspert Dan Rafael. På hans seneste top20 pound for pound rangliste er danskeren rykket en enkelt plads frem. Han er nu nummer 13 blandt boksere i alle vægtklasser, hvilket dog kun er nummer tre i supermellemvægt. Listen toppes af Floyd Mayweather Jr., men nummer to er Mikkel Kesslers overmand Andre Ward, og nummer 10 er englænderen Carl Froch.Det er dog ikke Mikkel Kesslers sejr over Brian Magee, der rykker ham en plads frem. Det er derimod Miguel Cottos nederlag til Austin Trout, der rykker puerto ricaneren fra nummer 10 til 15. Det er det, der hæver Mikkel Kesslers placering.ESPN’s pound for pound rangliste med resultater til 18. december (november i parantes):1. (1.) Floyd Mayweather Jr.2. (2.) Andre Ward3. (3.) Sergio Martinez4. (5.) Juan Manuel Marquez5. (6.) Wladimir Klitschko6. (7.) Nonito Donaire7. (4.) Manny Pacquiao8. (8.)Timothy Bradley Jr.9. (9.) Vitali Klitschko10.(11.) Carl Froch11.(12.) Abner Mares12.(13.) Robert Guerrero13.(14.) Mikkel Kessler14.(—) Austin Trout15.(10.) Miguel Cotto16.(16.) Chad Dawson17.(17.) Bernard Hopkins18.(18.) Danny Garcia19.(19.) Adrien Broner20.(15.) Yuriorkis GamboaHar amerikaneren ret? Giv dit bud i debatten herunder.Foto: Wende

Seneste historier