Evander Holyfields manager, Ken Sanders, fortæller til Ekstra Bladet, at tingene er i orden vedrørene i en kamp mod Brian Nielsen den 5. marts i København. Og bokseren selv har allerede taktikken på plads.
“Planen er klar: Jeg skal ramme Nielsen flere gange, end han rammer mig. Så går han vel i gulvet før eller siden. Mit job er at komme til København og og lægge danskeren ned i ringen. Nielsen er kun et hurdle på vejen mod mit altoverskyggende mål for 2011. Her skal jeg være verdensmester 21 år efter, at det skete første gang,” siger Evander Holyfield.
Snakken om Brian Nielsens skrøbelige helbred bekymrer ikke den 48-årige Holyfield.
“Det må Nielsen selv vide. Han er en voksen mand, der må vide, om han er klar til at gå i ringen,” siger han.