Ikke færre end 620.000 seere fulgte med foran skærmen, da Rudy Markussen i lørdags gik i ringen mod Dejan Ribac. Da Patrick Nielsen boksede i et blodbad mod Adnan Salihu, var der 593.000 seere, mens Kasper Bruuns kamp mod italienske Massimiliano Chiofalo havde 521.000 seere. Det fortæller TV 2 Nyhederne.
Seertallene er en klar stigning i forhold til det første TV 2 Fight Night, der fandt sted i maj. Her var der i gennemsnit 432.000 seere til boksningen.
“TV 2 Fight Night er et projekt, vi tror på, og troen bliver ikke mindre med seertallene fra i lørdags. Det er en satsning, som stadig er i opbygningen, og derfor er det rart at se, at vi allerede fra første til andet stævne hæver seertallene, om vi gør. Nu glæder vi os bare til fortsættelsen i 2011,” siger TV 2’s sportschef, Frederik Lauesen, til TV 2 Nyhederne.