Det bliver amerikanske Sherman Williams, der kommer til at stå i det modsatte ringhjørne, når den tidligere europamester i sværvægt, Robert Helenius, den 10. november bokser hovedkamp ved Nordic Fight Night i Helsinki.Den 40-årige Sherman Williams kommer til Finland med en 35-11-2-rekordliste, og han bør ikke umiddelbart blive nogen seriøs trussel for Robert Helenius. 40-årige Williams vandt i sin seneste kamp over Chauncy Welliver, og før det havde han Evander Holyfield på krogen, inden deres kamp blev standset på grund af en skade.Stævnet fra Helsinki vil blive sendt på TV3+.