tirsdag, 10. september 2024

22.10 Evensen vs. Frenois

Andreas Evensen får en fransk modstander ved Nordic Fight Night-stævnet i Helsinki den 10. november. Her kommer Evensen til at stå over for den 27-årige franskmand Philippe Frenois (15-6-1, 0 KO).Frenois har sine 22 kampe endnu ikke oplevet, at en kamp blev stoppet før tid, og derfor regner Evensen heller ikke med at kunne slå ham i gulvet.”Jeg har studeret Frenois lidt på video, og han virker defensivt stærk. Vi skal nok få lagt en plan om at vinde, men jeg kommer ikke til at gå efter en hurtig knockout. Selvom jeg gerne vil have en ny knockout på rekordlisten, er det også vigtigt med kamptræning. Det har jeg brug for før en EM-kamp,” siger Andreas Evensen til VG.Promotor Nisse Sauerland er glad for matchningen.”Han er en perfekt modstander. Frenois er en bokser, som vil give Andreas kamp i alle omgangene. Det bliver en hårdt test, men Andreas ved, at hvis han vinder, vil han få chancen for at bokse om EM-titlen. Jeg føler mig sikker på, at han har, hvad der skal til for at bokse mod de bedste i vægtklassen,” siger Nisse Sauerland til avisen.I sin seneste kamp boksede Philippe Frenois om EM-titlen i fjervægt mod belgiske Alexander Miskirtchian. Netop den bokser og den titel, som Andreas Evensen er officiel udfordrer til. Frenois tabte dog kampen klart på point.Foto: Photo Wende.

Seneste historier