fredag, 21. marts 2025

22.09 Hagen vandt i sin debut

Norske Alexander Hagen vandt lørdag aften sin første professionelle kamp, da han foran en stor mængde jublende og larmende landsmænd slog kroatiske Nikola Matic på point. Kampen startede forsigtigt og relativt tæt, mens der i de sidste tre omgange blev delt store klø ud til kroaten.Det mest bemærkelsesværdige i kampens første omgang var, at brandalarmen i Arena Nord pludselig gik i gang. Men trods adskillige advarsler om, at der var brand i hallen, og at folk omgående skulle forlade den, blev de to boksere ved med at forsøge på at erobre ringens midte.Matic havde tydeligvis planer om at tage andet end penge med sig hjem fra Frederikshavn, og Alexander Hagen havde ikke let spil fra begyndelsen.I 2. omgang fik den unge nordmand dog noget mere styr på sagerne. Hans træffere blev flere og mere præcise, og kroaten begyndte mod slutningen af omgangen at virke træt. Det begyndte på dette tidspunkt at blive så hedt, at brandalarmen fint kunne gå i gang igen.Nikola Matic, der ellers ikke har for vane at blive stoppet før tid, blev i 3. omgang reduceret til et offer, der måtte tage imod en stor mængde træffere. Han forsøgte undervejs med et par mindre angreb, men Alexander Hagen blev mere og mere overlegen.Den norske sejr var både stor og sikker, og de mange norske tilskuere i Arena Nord kunne derfor lade deres irriterende kobjælder overdøve den unge boksers jubelbrøl.Alle tre dommere scorede kampen 40-36 til fordel for Alexander Hagen.

Seneste historier