fredag, 21. marts 2025

22.09 Brækhus vandt flot og overbevisende

Cecilia Brækhu forsvarede lørdag aften sine tre VM-bælter, da franske Anne Sophie Mathis måtte se sig besejret på point efter 10 omgange. Der var på forhånd lagt op til, at dette måske var tidens bedste boksekamp mellem to kvinder, og de to boksere skuffede ikke.Respekten lyste fra begyndelsen ud af begge boksere. Franskmanden forsøgte straks at tage ringens midte og bestemme med sit jab, men hun blev flere gange i 1. omgang overrumplet af Cecilia Brækhus, der med flere rene træffere sikrede sig omgangen.Begge bokseres taktik var tydelig. Brækhus skulle holde sig på solid afstand af den franske puncher og score med sit jab og sin lange højre, mens Anne Sophie Mathis – der besidder af en vanvittig slagkraft – skulle forsøge at komme tæt på Brækhus for at få fyret sine bomber af. I 2. omgang var det igen Brækhus, der slap bedst afsted med taktikken, og nordmanden vandt også denne omgang.Teknisk var der niveauforskel på de to boksere. Brækhus dansede væk fra de tunge franske stød og bragte sig yderligere i front på point.Hvis Anne Sophie Mathis alligvel kom inden for slagafstand, var den norske verdensmester ikke for fin til at klamre sig så meget til modstanderen, at kamplederen måtte bryde ind. En enkelt gang i 4. omgang gik et sus gennem publikum i Arena Nord, da en tung fransk træffer endte lige i smasken på Brækhus.Den norske dominans var stor, men alligevel sad publikum i Arena Nord som på nåle. Alle var bekendt med den store slagkraft hos franskmanden. En slagkraft, der kunne ende med at sende Brækhus på langs.Det var en kamp, der trak oceaner af kræfter ud af Cecilia Brækhus, der i 7. omgang kom endnu tættere på sejren. Igen dominerede Brækhus omgangen, og denne gang kunne hun med noget mere power have sendt Mathis i gulvet. Et venstre hook til kæven så et kort øjeblik ud til at ryste franskmanden, der dog nådesløst endnu engang gik på jagt efter sejren.8. omgang blev franskmandens bedste omgang. Trætheden havde nu så småt sat sag hos beggere boksere, og derfor blev der i omgangen landet mange rene træffere. Brækhus måtte tage imod flere slag end i nogen omgang tidligere i kampen, men Mathis fik flere gange ram på verdensmesteren. Det må formodes, at franskmanden vandt omgangen.Anne Sophie Mathis jagtede nu den knockout, der var hendes eneste chance for at få VM-bælterne med hjem til Frankrig. Men Brækhus formåede i 9. omgang igen at undvige og ramme nok til at vinde omgangen.Sidste omgang blev en krig, hvor franskmanden jagtede den knockout, er lå uendeligt langt væk. Hun fik den da heller ikke, og kampen måtte afgøres på point. Her vandt Cecilia Brækhus fortjent med dommerstemmerne 97-93, 97-93 og 97-93.Foto: Photo Wende.

Seneste historier