22.03 Green: Jeg knockouter Kessler

Amerikanske Allan Green er ikke i tvivl om, hvordan udfaldet vil blive, hvis det bliver ham, der den 19. maj kommer til at krydse klinger med Mikkel Kessler i Parken.”Jeg er hurtigere, jeg er stærkere, og jeg har en bedre bokseteknik end Kessler,” siger Allan Green til Ekstra Bladet.”Jeg er ganske enkelt en bedre atlet end Kessler, og derfor kommer jeg til København for at knockoute ham,” tilføjer han.Kessler og Green skulle oprindeligt have mødt hinanden i Super Six-turneringens sidste indledende runde. Kampen skulle have fundet sted i Herning i september 2010, men ved den lejlighed måtte Kessler melde afbud og trække sig ud af turneringen.Green boksede i stedet mod jamaicaneren Glen Johnson og tabte på knockout. I en eventuel kamp mod Kessler er han dog sikker på, at det er ham, der vil ende som vinder.”Jeg stopper ham, og jeg smadrer hans karriere, for der vil ikke være megen fremtid i en 33-årig bokser med tre nederlag, en bokser der tilmed har tabt sin seneste kamp på knockout. Så Kessler kan roligt glemme alt om Bernard Hopkins,” siger han.

Seneste historier