søndag, 8. september 2024

22.03 Froch går efter knockout

 
IBF-verdensmesteren Carl Froch satser på en brutal revanche, når han går i ringen mod Mikkel Kessler den 25. maj i O2-arena. Han er slet ikke til at stoppe verbalt. Englænderen er ikke i tvivl om, at han vinder mod danskeren.
 
“Han er i problemer. Jeg går efter ham, og jeg vil være på udkig efter knockout’en. Jeg var ikke 100 procent i den første kamp, og alligevel slog jeg ham næsten. Nu er jeg på toppen af ??en bølge”, siger Froch til The Examiner.
 
Kessler vandt deres første opgør på pont i 2010, men siden har Froch leveret imponerrende resultater og er kneben favorit hos bookmakerne. I maj 2012 blev han IBF-verdensmester ved at slå den ubesejrede rumæner Lucian Bute på knockout i 5. omgang.
 
“Jeg udslettede Bute. Jeg rev hans titel fra ham. Mod Kessler landede jeg kun ét slag ad gangen, men mod Bute ramte jeg med kombinationer på 12-14 slag. Jeg var dårligt forberedt sidste gang mod Kessler, min kamp var forsinket på grund af askeskyen. Jeg vil være klar denne gang, mere end klar, og han vil ikke være i stand til at klare det”, skræpper Froch.
 
Foto: Wende

Seneste historier