onsdag, 24. juli 2024

22.03 Dina sigter efter IBF-verdensmesteren

Ambitionerne er store hos Dina Thorslund (9-0, 6 KO). I lørdags vandt hun EBU-titlen i superbantamvægt, men sigtekornet er allerede rettet mod vægtklassens verdensmestre.
 
“Min manager, min træner og jeg taler om at møde IBF-verdensmesteren, der har titlen nu. Hende vil jeg gerne udfordre, men det bliver først sidst på året. Det bliver ikke i min kommende kamp,” siger Dina Thorslund til B.T.
 
Den 23-årige superbantamvægter har allerede bokset to titelkampe år, hvor hun har erobret WBC Youth- og EBU-titlen. Derfor ligger en VM-kamp også først på den anden side af sommerferien.
 
“Lige nu skal jeg have en pause, og så vil de (promotor Sauerland og manageren, red.) gerne have, at jeg bokser til juni igen. Men til juni er jeg ikke klar til en VM-kamp. Det skal være en almindelig kamp,” siger Dina Thorslund.

Seneste historier