Alexander Hagen (5-1, 1 KO) får kroatisk modstand ved det kommende Nordic Fight Night-stævne d. 7. februar i Frederikshavn.
Modstanderen bliver den 24-årige Ivan Stupalo (10-8, 2 KO). En mand, der har bygget rekordlisten op ved hjemme i Kroatien at vinde over umuliusser for efterfølgende at rejse til udlandet som journeyman for at tabe.
Det er dog som regel fornuftige modstandere, der står i modsatte hjørne, når Hagen taber, og trods det går han oftest tiden ud.
“Stupalo er en god teknisk bokser med en baggrund i kickboksning. Det bliver en hård opgave, men jeg er sikker på, at jeg kan vinde. Min træning er gået rigtigt godt, og jeg føler, at jeg har udviklet mig siden min seneste kamp,” siger Alexander Hagen ifølge en pressemeddelelse.
Foto: Wende.