mandag, 24. juni 2024

21.12 Holm frisk på Brækhus-møde

Cecilia Brækhus kan måske ende med at få den kamp, hun inderligt ønsker sig: Mod amerikanske Holly Holm.For nylig offentliggjorde Cecilia Brækhus en video, der meget direkte sendte en udfordring i retning mod Holly Holm. Nu fortæller den 31-årige amerikaner, at hun og hendes promotor er klar til at gå i forhandlinger med Team Sauerland om at arrangere kampen til sommer i Las Vegas.”Jeg vil elske at møde hende. Lenny (Holly Homs promotor Lenny Fresquez, red.) vil snakke med dem. Jeg sætter pris på hendes ønske om at lave kampen. Det er den eneste måde, vi kan få en god kamp. Når det kommer til stykket, er vi to boksere, der er enige om at mødes. Jeg er beæret over, at hun udfordrer mig,” siger Holly Holm ifølge en pressemeddelelse.Holm vandt i sommer IBA- og WBF-titlerne i weltervægt tilbage fra franske Anne Sophie Mathis, og tidligere i denne måned gik hun ned i letweltervægt, hvor hun vandt de samme to bælter. Hun er dog klar til at hoppe tilbage til weltervægt, hvor Brækhus sidder på WBA-, WBC- og WBO-bælterne.Holms promotor, Lenny Fresquez, er dog ikke i tvivl om, hvem af de to, der er bedst.”Jeg ved, hvem der er den bedste: Det er dronningen af boksning, Holly Holm. Det er Cecilias opgave at bokse mod Holm og forsøge at slå hende og tage hendes krone. Vi ved, hun er i top-5 pound-for-pound, men Holly er den bedste. Du er nødt til at slå de bedste for at være den bedste,” siger han.Foto: Bernd Wende.

Seneste historier