tirsdag, 15. juli 2025

21.10 Sidste dansker ude af VM

Jim Andreasen blev mandag slået ud af VM-turneringen, der finder sted i Kasaksthan.
 
20-årige Jim Andreasen, der til daglig repræsenterer Pandrup Bokseklub, skulle efter to sejre i sin 3. rundekamp op mod den dobbelte OL-sølvvinder Clemente Ruosso. Det lignede på forhånd en meget svær opgave for den unge dansker, og Jim Andreasen måtte da også se sig besejret med alle tre dommerstemmer.
 
“Taber han kampen? Jeg mener nej, men jeg kan bedre bedømme det, når jeg har set kampen på video,” skriver landstræner Gunnar Berg på Facebook.
 
Italieneren fik i 3. og sidste omgang en advarsel for at slå for dybt, men han vandt alligevel kampen med cifrene 29-27.
 
“Husk på, at Jim kun er 20 år, og han har udviklet sig meget i den seneste måned,” skriver Gunnar Berg, der er klar på et væddemål om, hvorvidt det vil lykkes Jim Andreasen at kvalificere sig til OL i Rio de Jerneo i 2016.

Seneste historier