Det er engelske Max Maxwell (15-11-3, 3 KO), der bliver Ahmad Kaddours (25-2-1, 10 KO) modstander i Arena Nord i Frederikshavn den 22. september. Danskeren vandt sin seneste kamp mod Gary Boulden (6-3-2, 0 KO) i juni, men dog ikke helt uden problemer.”Jeg føler, at jeg viste en masse hjerte i min seneste kamp og viste at en masse mennesker tog fejl af mig. Jeg har stadig det, der skal til at blive mester. Det ved jeg selv og alle dem omkring mig. Jeg vil møde hvem som helst i letmellemvægt hvor som helst. Bare giv mig en dato og et sted. Jeg har aldrig sagt nej til en kamp”, siger Ahmad Kaddour i en pressemeddelelse fra Sauerland Event.Den 33-årige Max Maxwell boksede i sin seneste kamp om det britiske mesterskab i letmellemvægt mod Brian Rose (20-1-1, 5 KO), men tabte klart på point efter 12 omgange.Photo: Wende