torsdag, 6. februar 2025

21.06 Bliver den mand aldrig gammel…?

Forskerne siger, at vi bliver ældre og ældre, og politikerne siger, at vi derfor skal blive længere på arbejdsmarkedet. Formelt er professionel boksning at sidestille med et erhverv, så på en måde kan man sige, at Lolenga Mock (40-14-1, 13 KO) bare er en mønsterborger, som gør, hvad magthaverne gerne vil have, når han fortsætter med at hæve niveauet i bokseringen.Faktisk er det temmelig naturstridigt, hvad Lolenga Mock render rundt og foretager sig. Som 45-årig burde han for længst være færdig som bokser, men det retter han sig ikke efter. Ganske vist er han ikke den eneste på sin alder, der stadig er aktiv, men det strider mod enhver logik, at Lolenga Mock på halvandet år har slået sig op i toppen af supermellemvægt og gjort sig til en legitim udfordrer for de bedste i vægtklassen.Lørdagens sejr over Luke Blackledge (23-4-2, 8 KO) var uden tvivl den bedste af de nu ni sejre, der er kommet på rekordlisten i løbet af de seneste 18 måneder. Sejren kom i hus i kraft af et vedvarende pres i et højt tempo i samtlige 10 omgange. Mock, der ellers normalt er en langsom starter, lagde ud i et langt højere tempo end hidtil og undlod at smide de indledende omgange, som han ellers har haft for vane.”Jeg ramte ham rigtigt hårdt flere gange i 6. omgang og følte, at jeg efterhånden havde kampen i min hule hånd. Jeg besluttede mig for at holde et meget højt tempo. Hvis han ramte mig med et enkelt slag, så skulle han betale for det med to eller tre slag fra mine hænder hver eneste gang,” siger Lolenga Mock et par dage efter opgøret.At Lolenga Mock kunne gå 10 omgange i et så højt tempo og sætte en så stærk mand som Luke Blackledge så effektivt til vægs, er intet mindre end imponerende. Mock boksede sin måske bedste kamp i karrieren, men paradoksalt nok kan det ende med at gøre det endnu vanskeligere for Mogens Palle at finde en stor kamp til ham. De rigtigt seriøse boksere i vægtklassen er efterhånden klar over, at Lolenga Mock kan være ubehagelig at danse med, og da han samtidig har en voldsomt plettet rekordliste og efterhånden er halvvejs mod 100 år, er det nok de færreste, som frivilligt vil stille sig op mod ham.Sejren sender formentlig Mock et nøk op ad EBU-ranglisten, og forhåbentlig kommer han ind på en eller flere verdensranglister. Men det bliver vanskeligt for Mogens Palle at finde interessante opgaver til ham på den anden side af sommerferien. Gennem årene har 83-årige Mogens Palle dog hevet så mange kaniner op af diverse hatte, så mon ikke han finder en mere?Tre lækre 10 omganges kampeKampen mellem Lolenga Mock og Luke Blackledge var den sportslige hovedret på et stævne med tre hovedkampe over 10 omgange. Tre kampe, der alle var fremragende og havde en særdeles høj underholdningsværdi. Jonas Madsen (10-0, 4 KO) har potentialet til at blive en billetsælger, og de 10 omgange mod Mario Baeza (8-4, 5 KO) fra Mexico var lækre.Nok havde unge Madsen sine vanskeligheder undervejs, men for publikum var det lækkert. Hvis han fortsætter den gode frem for alt underholdende stil, og hvis Århus Stiftstidende fortsætter med at omtale ham så massivt, også når AGF-spillerne vender tilbage fra ferie, er Jonas Madsen typen, der kan ende med at blive en darling.Talentet er stort, men med så få kampe under bæltet er der naturligvis mange ting, som skal forbedres. Jonas Madsen virker meget ivrig og slår vel rigeligt mange slag i kampens indledning, og hans defensiv kunne generelt godt være en smule bedre. Boksning er han dog fyldt med, og der er helt sikkert muligheder med ham. Det dummeste, der nu kan gøres, er imidlertid at forcere og matche ham for voldsomt. Jonas Madsen skal udvikle sig langsomt i et passende tempo. Får han chancen for det, er mulighederne store.Ærgerligt med HeinzeEn, som ikke har fået muligheden for at blive ført stille og roligt frem, er Daniel Heinze (6-2-1, 2 KO). Returkampen mod Bruno Tavares (10-0-1, 2 KO) fra Schweiz endte desværre med et knebent nederlag efter en kamp, hvor Heinze ellers åbnede bedst, men hvor han smed det hele til slut. En håndskade midtvejs i kampen gjorde naturligvis det hele vanskeligere for danskeren, og man må tage hatten af for Heinze i forhold til, at han kæmper bravt uden at pive.Det bliver dog en smule en smule for monotont og ensformigt til en dygtig teknisk bokser som Tavares. Hvis Daniel Heinze skal nå op blandt de bedste i Europa, skal han udvikle sig ganske meget, og for en bokser, som fylder 30 år på den anden side af sommerferien og nu tre gange i træk ikke har formået at vinde, er det en smule vanskeligt at forestille sig.Ekstra ærgerligt er det dog, at Daniel Heinze, hvis kampen ligesom det første opgør mellem de to havde været sat til otte omgange, formentlig havde vundet på point. Nu blev det i stedet til et knebent nederlag, da de sidste tre runder havnede hos schweizeren.Rodet sværvægtskampDet er også en smule vanskeligt at forestille sig, at Anthony Joshua ville skide grønne grise, hvis han havde overværet opgøret mellem Pierre Madsen (8-0, 7 KO) og Irakli Gvenetadze (8-4, 7 KO). Det var anden gang i træk, at Pierre Madsen var i ringen mod en højrefodsbokser, og det er tydeligvis ikke noget, han bryder sig om.De to første omgange snuppede den akavede georgier, men alligevel virkede det ikke som om, han var på vej mod sejren. Luft var der ikke meget af, og da han i 3. omgang gik på knæ for at få 10 sekunder ekstra til at puste ud, var der pludselig udlignet på pointtavlen. Om han så rent faktisk blev skadet, da de to boksere i 4. omgang stødte sammen, eller om han reelt bare ledte efter det blødeste sted i ringen at lægge sig, ved Irakli Gvenetadze kun selv.Godt nok var georgieren akavet, men indsatsen fra Pierre Madsen var virkelig ringe. Hvis det var den omvendte fodstilling, som generede danskeren så meget, må der trænes mere på denne type modstandere, for han undgår dem næppe resten af karrieren. Indsatsen var på alle måder jammerlig, og der ligger en meget stor opgave og venter for træner Sherman Williams.Anderledes positivt var det til gengæld at følge de fire resterende boksere på undercardet. Ali Mohamed (5-0, 1 KO) og Enock Poulsen (5-0, 2 KO) tog næste skridt og viste, hvorfor de er blandt staldens mere interessante boksere, Ditlev Rossing (5-0, 3 KO) gjorde igen kort proces i en kamp, hvor han endnu en gang viste prøver på sin enorme fysiske styrke, og Sarah Mahfoud (3-0, 1 KO) viste de hidtil bedste takter i sin endnu korte profkarriere.Jo, på det sportslige plan er der masser af perspektiver i Danish Fight Night-stalden, selvom der var enkelte kampe, som ikke forløb helt efter hensigten. Men hvis vi for alvor skal tro på, at projektet på den lange bane skal blive til noget, skal der landes en aftale med en tv-station. Umiddelbart virker det også bizart, at ingen gider vise stævnerne, for meget af det sport, stationerne gladeligt smider på skærmen, er ikke et hak bedre end det boksning, der blev præsentret i Århus lørdag aften.Mogens Palle har fortsat en stor opgave foran sig med at få landet en aftale med en tv-station. Uden tv-dækning er det økonomisk op ad bakke. Lykkes det derimod, kan det her blive rigtigt interessant.

Seneste historier