Det bliver Miguel Aguilar (10-3, 5 KO) fra Nicaragua, som bliver Kim Poulsens (20-1, 6 KO) modstander ved Euro-Event Gallaen den 26. maj i Skyline Arena i Randers.Den 25-årige sydamerikaner gik ubesejret gennem sine første 11 kampe som professionel, hvoraf en enkelt var en No Contest som følge af en skade som følge af en uheldig skalle. I 2012 er det dog blevet til tre nederlag, senest i april.Danskeren får kolossal fysisk fordel. Miguel Aguilar boksede så sent som i februar i juniorbantamvægt, mens Kim Poulsen normalt bokser i letweltervægt. Forskellen er 25 pund eller omkring 11 kilo. De fleste af hans kampe er dog bokset i fjervægt – altså godt ni kilo lavere end weltervægt. Selvom Kim Poulsen er letweltervægter, så bør det være en meget overkommelig opgave for ham at slå sydamerikaneren.Ifølge en pressemeddelelse, så skulle Miguel Aguilar i længere tid have haft svært ved at komme ned i vægt, senest mod Stephen Foster. Til den kamp havde han ellers taget hele 17 pund eller omkring otte kilo på på blot to måneder.”Aguilar ser derfor frem til at udfolde sit fulde potentiale i letweltervægt”, skriver Euro Event.Pressemeddelelsen fortæller også at “Efter en overbevisende sejr ved Euro Events premierestævne i Aalborg i påsken er Kim Poulsen opsat på at udbygge sin i forvejen fornemme rekordliste på 20 (KO 6)-1. En sejr i Randers vil bringe ham endnu et skridt tættere på den titelkamp, han jagter”.

