21.04 Evensen vandt WBA I/C-titlen

Andreas Evensen vandt lørdag aften karrierens største og flotteste sejr, da han efter 12 omgange fik tilkendt en snæver pointsejr over ireren Willie Casey.Alle – og især de mange tilstedeværende nordmænd – holdt vejret, indtil den finske ringannouncer kunne offentliggøre afgørelsen. En enkelt dommer havde 114-114, mens de to øvrige havde nordmanden som vinder med 115-113.Det blev en fight, hvor det tekniske niveau stod i skærende kontrakt til det matematiske geni, som Andreas Evensen havde trykt på sine bukser. Fibonaccis hjerne var for en stund lagt på hylden, og i stedet kæmpede begge boksere en brav kamp i jagten på WBA’s I/C bælte.Allerede i 4. omgang begyndte Evensen at virke mærket. Han tog imod alt for mange træffere, og hans højre øje begyndte at hæve. Omgangene var alle svære at score, og flere observatører ved ringside vurderede dem vidt forskelligt fra hinanden. Det var Evensen, der gennem alle omgangene slog mest, mens det klart var ireren, der havde de mest rene og tællende træffere.Før de sidste to omgange gjorde de britiske tv-kommentatorer deres seere opmærksomme på, at Casey var bagud på point, og selvom det var ireren, der sluttede kampen bedst, var det ikke nok til at hente sejren.Andreas Evensen, der er rangeret som nummer 8 på EBU’s rangliste, kan dermed forvente et solidt hop opad. Casey var inden kampen rangeret som nummer 3 i vægtklassen under Evensen.

Seneste historier