Kim Thomsen (3-0, 1 KO) får angiveligt en noget lettere modstander end først antaget, når Mogens Palle og Brian Nielsen på fredag inviterer til boksestævne i Ceres Arena i Århus.
Modstanderen bliver ungarske Attila Gyen (2-4, 0 KO). Det skriver Kim Thomsen på sin Facebook-profil.
“Jeg ved, at der står noget andet diverse steder, men dette er fakta,” lyder det fra den ubesejrede cruiservægter.
40-årige Kim Thomsen boksede sine to første profkampe for Anders Vester, mens hans seneste kamp fandt sted i Tyskland.

