Det forløb godt, da Brian Nielsen onsdag igen måtte på operationsbordet. Noget tyder på, at hans mange smerter er forsvundet, og at den populære boksebamse derfor vil komme over problemerne.
“Nu er lægerne i hvert fald ikke i tvivl om, at det vil blive i orden, så det tror jeg naturligvis på,” siger Brian Nielsen til Ekstra Bladet.
Nu venter tre uger på krykker, men derefter skulle Brian Nielsen gerne kunne komme tilbage på de golfbaner, han holder så meget af.
“Det bliver dejligt – og så tilmed at kunne gå rundt uden smerter, for det har været et smertehelvede siden den første operation,” siger Brian Nielsen.
Foto: Team Palle.