21.01 Haertel vandt for første gang før tid

Tyskeren Stefan Haertel (13-0, 1 KO) sikrede sig karrierens første sejr før tid, da polske Tomasz Gargula (18-5-1, 5 KO) blev stoppet i 8. omgang. Tyskeren viste igen-igen, at han er en glimrende bokser, der ikke kans lå en bule i en blød hat, og sejren kom kun i hus før tid, fordi kamplederen stoppede opgøret, mens polakken stod på benene.
 
Den afgørelse var Gargula mildest talt ikke tilfreds med. Selvom han aldrig kunne komme i nærheden af at vinde, ville han gerne have gået tiden ud. Det fik han ikke lov til – og det var under meget store protester fra både det polske hjørne og det danske publikum, at opgøret blev stoppet.
 
aertel indledte opgøret væsentligt mere aggressivt, end han har gjort i hovedparten af sine hidtidige kampe. Det lod umiddelbart til at være en fornuftig idé, for allerede i 1. omgang måtte polakken ned og bide i kanvassen. Han havde dog ikke de store problemer med at rejse sig, og selvom Haertel gennem de første omgange slog mange slag, var  det tydeligt at se, at han ikke er i besiddelse af boksesportens hårdeste punch.
 
I 3. omgang havde tyskeren sin modstander presset op i hjørnet i en situation, der kunne være blevet rigtig giftig. Men det var ikke specielt vanskeligt for Gargula at komme fri. Tyskeren kunne dog trøste sig med, at han vandt omgangene stort og klokkeklart og allerede hurtigt var godt på vej mod en sikker pointsejr.
 
Haertel bokser nydeligt, men han ligner altså også stadig en amatør. Han slår tonsvis af slag, og måske er det netop derfor, der ikke er det store bund i slagene. Havde der været det, havde Gargula været stoppet, før kampen var færdig med halvdelen af de 10 planlagte omgange.
 
Kampen sluttede i 8. omgang, og det var måske endda en overreaktion af kamplederen. Igen blev Gargula ramt rent af et par træffere, og det fik Freddy Rafn til at gå imellem og vinkel opgøret af. Vel var polakken udbokset efter alle kunstens regler, men han var ikke mere rystet her end så mange gange tidligere. Kamplederen har vurderet, at han ganske enkelt var udbokset, og at kampen derfor ikke havde sportslig beretiggelse.
 
Foto: Team Sauerland. 

Seneste historier