Den 21-årige svensker Anthony Yigit bekræfter nu, at han står foran en karriere som professionel bokser. Han holder dog tilbage med oplysningen om, hvem der har sikret sig hans underskrift.”Det er rigtigt, at jeg skal være professionel, men jeg kan ikke fortælle, hvem jeg har skrevet under med. Det vil de selv offentliggøre, når tiden er til det,” siger Anthony Yigit.Det er dog ikke rigtigt, at han allerede har bokset sin sidste amatørkamp, som rygterne ellers har antydet.”Men sidste amatørkamp bliver i februar næste år, og så kan du forvente, at jeg debuterer straks efter,” siger Anthony Yigit.Anthony Yigit deltog i sommer ved OL i London, hvor han nåede 2. runde. Her tabte han knebent – 24-23 – til den senere sølvvinder, ukraineren Denys Berinchyk. Ukraineren vandt desuden VM-sølv i 2011.