søndag, 8. september 2024

20.12 Poulsen forlænger med Risum

Kim Poulsen har netop valgt at forlænge sin kontrakt med Henrik Risum. Den 22-årige letvægter har ellers haft andre tilbud på hånden, da han for et par dage siden blev kontaktet af Simon Lundt Hansen, der ytrede ønske om at overtage arbejdet med den unge bokser. Det var ikke en flirt, der behagede Henrik Risum.

“Det er sørgeligt, at nogle mennesker har så lidt respekt for andres arbejde, investering og rettigheder, at man skamløst forsøger at begå sådan et tyveri,” siger Henrik Risum i en pressemeddelelse.

Pga. en aflyst kamp i starten af denne måned er det nu et halvt år siden, at Kim Poulsen senest har været i ringen. Men Henrik Risum forventer at kunne annoncere en kamp til sin bokser inden længe.

Seneste historier