torsdag, 10. oktober 2024

20.11 Sahin sejrede i Herning

Stævnets anden kamp så to ubesejrede boksere gå op mod hinanden i en spændende og eksplosiv match. Lukas Schulz 8-1, 5 KO) fra Sauerland Event tabte lidt overraskende til Serdar Sahin (18-0, 11 KO).

Fra første omgang ramte Serdar Sahin med nogle gode træffere, men som omgangen skred frem begyndte Lukas Schulz at styre begivenhederne med sit jab.

I anden omgang blev Sauerlandbokseren slået i gulvet, men talte kampleder Hans Larsen ikke. Det var et flash-knockdown og Schulz var ikke rystet. Han gled som følge af slaget, men reglerne er klare: det var et knockdown. Sidst i omgangen ramte Schulz med et højrehook, der fik knæene til at ekse.

Tredje omgang var mere rolig, men Sahin ramte mere og hev en tæt omgang hjem. Fjerde omgang var endnu en lige affære, men Sahin virkede mere og mere farlig.

I femte omgang fik Sahin ram på Schulz igen efter 40 sekunder. Denne gang blev der talt. Et nyt højrehook sendte Schulz klart i gulvet. Kort før omgangens afslutning ramte Sahin med en lige højre, der gik rent ind og rystede Schulz igen.

Sjette omgang var kun 20 sekunder gammel, da Schulz igen blev sendt i gulvet. Endnu en højre rystede ham tydeligt, og han røg ned for tredje gang. Efter yderligere et par hårde træffer valgte Schulz’ ringhjørne at stoppe kampen.

Da kampen blev stoppet var scoren 48-46, 48-46 og 47-47 i Schulz’ favør.

Seneste historier