lørdag, 19. april 2025

20.10 Torben Keller kan skimte EBU-ranglisten

Danmark er blottet for boksetalenter, ingen af de nuværende profboksere kan slå en bule i en blød hat, og der går mange år, inden vi igen får en europamester. Det er påstande, der i de senere år er blevet fremført flere gange, men efter lørdagens Nordic Fight Night-stævne i Kolding står det klart, at det ganske enkelt ikke er sandt.Patrick Nielsen er, udover verdensstjernen Mikkel Kessler, den højest rangerede dansker. Hans rangeringer er endda lige rigeligt høje i forhold til hans niveau, og lørdag aften beviste yderligere to danskere, at de inden længe vil være at finde på diverse ranglister.Torben Keller måtte i sin blot 10. kamp som professionel bokser igennem 10 omgange, men det var det hele værd. Keller, der i sit første år som professionel boksede ligesom Dybbøl Mølle maler, har virkelig udviklet sig. Efter karrierens bedste indsats kan han nu prale af at have besejret en bokser, der var rangeret af EBU. Den rangering overtager Torben Keller formentlig, når ranglisterne bliver ajourført.Keller lagde straks fra begyndelsen ud med sit effektive venstre jab fulgt op med især højre overhånd. Det var et slag, han på forhånd havde forberedt sg på, at han gerne ville slå.”Jeg havde set, at han går meget ned. Sådan her,” sagde Torben Keller og rullede med overkroppen for at vise, hvilken bevægelse han snakker om.”Så hvis jeg kunne dreje min hånd, kunne jeg ramme ham med den,” fortsatte han.Keller på vej på EBU-ranglistenDet kunne han. Faktisk var der i kampens første seks omgange tale om en ret klar forskel, inden englænderen i 7. omgang kom bedre med. Torben Keller var begyndt at være mærket, og han valgte derfor at skrue lidt ned for tempoet, så han var sikker på, han havde luft til alle 10 omgange.Det havde han, og med den fortjente sejr i bagagen kan Keller nu sætte sig til rette og vente på, at de næste europaranglister bliver udgivet. Her vil han givetvis kunne finde sit eget navn.Selvom Torben Keller var godt tilfreds med sin egen indsats og med sejren, erkendte han, at der fortsat er lang vej til toppen.”Jeg har stadig masser af mangler, og derfor har jeg også sagt til Nisse, at jeg gerne vil ud og sparre med nogle af de rigtigt gode boksere. Måske vil jeg tage en kamp mindre næste år, hvis jeg til gengæld kan få noget sparring med nogle af de bedste,” sagde han.Ceylan uddelte øretæverEt stykke vej til toppen er der også fortsat for Dennis Ceylan, men med det meget store potentiale han viser, er der god grund til at tro, at han havner der. Emiliano Salvini fra Italien har tidligere bokset om både EM- og EU-titlen, men mod Ceylan løb han ind i en øretæve af de større.Allerede efter få sekunders boksning ramte Ceylan med en så hård uppercut, at benene sejlede under italieneren, der blev overdænget med slag fra alle vinkler. Salvini fik så støre klø, at hans sekundant, profbokseren Guiseppe Lauri, allerede i midten af 1. omgang fandt håndklædet frem, så han var klar til at kaste det i ringen.Det kunne Lauri såmænd roligt havde gjort allerede i en af de efterfølgende omgange. For billedet var det samme: Det handlede for italieneren udelukkende om at undgå at få klø. Det lykkedes ham på ingen måde, og efter at være blevet afstraffet i seks omgange, forbarmede Guiseppe Lauri sig over sin bokser og afbrød kampen.Selvom Dennis Ceylan kun har bokset otte kampe, er der allerede tale om større kampe. Han tør dog ikke spå om, hvornår han kan være øverst på plakaten.”Det kommer, når det kommer. Jeg vil lade Nisse og Kalle vurdere, hvornår jeg skal op i en stor kamp,” lød det efterfølgende fra Dennis Ceylan.Og så er det vist tid til en indrømmelse: Efter fredagens indvejning blev der her på sitet skrevet, at Deion Jumah formentlig ville overraske publikum positivt, da det i forhold til hans seneste kamp kun kunne gå fremad. Det var helt og aldeles forkert. Jumah vandt en sikker pointsejr over tjekkiske Jiri Svacina, bevares, men det var en kamp, der ville få et længerevarende foredrag om det fantastiske ved at hækle til at virke som den rene action. Beklager.Foto: Wende.

Seneste historier