20.08 Sauerland Event: det er et PR-stunt

Forretningsfører Chris Meyer fra Sauerland Event vil ikke kommentere den mio. dollar, som Mogens Palle har tilbudt Mikkel Kessler for at bokse mod Brian Magee i Danmark i oktober eller november.”Jeg kan ikke benægte, at vi har fået tilbuddet, men vi er meget overraskede – både Kalle og jeg”, fortæller Chris Meyer.Han ser dog ikke tilbuddet som en seriøs henvendelse fra den danske promotor.”Det er et PR-stunt. Hvad forventer Mogens Palle? At vi afslår i offentlighed? Vi har fået tilbuddet i dag, men han sender det samtidig til en journalist, før vi får tid til at svare på det”, siger Chris Meyer.Selvom han ikke vil svare på beløbets størrelse, så fortæller han, at der har været forhandlinger mellem ham og Pat Magee, der er manager for Brian Magee. De blev dog afsluttet i weekenden, da Pat Magee fortalte, at de havde en anden kamp, der var næsten forhandlet færdig.”Jeg har stor respekt for Mogens Palle, men han forsøger bare på at imponere offentligheden. Det er også derfor, at tilbuddet er i dollar og ikke kroner, selvom Mikkel Kessler er en dansk bokser og kampen skulle være i Danmark. En million dollar lyder bedre end 800.000 euro eller seks millioner kroner”, mener Chris Meyer.Tyskeren forklarer, at det vil være næsten umuligt for dem at lave en aftale om en kamp i Danmark med Mikkel Kessler, som de ikke selv er promotorer for.”Hvis det havde været en engelsk promotor, så ville det kunne lade sig gøre. Men i Danmark har vi eksisterende kontrakter med samarbejdspartnere, så det er ikke realistisk. Desuden var Mikkel Kessler meget utilfreds med Mogens Palle, da han forlod ham og skiftede til os. Så jeg tror heller ikke, at Mikkel har lyst til det”, forklarer Chris Meyer.

Seneste historier