Der er endnu ikke sat navn på Cecilia Brækhus’ (27-0, 7 KO) modstander, når hun den 24. oktober sætter sine fire VM-bælter på spil ved et stævne i Düsseldorff i Tyskland.
Der er dog masser af boksere, som gerne vil møde den norske verdensmester. En af dem er kroatiske Ivana Habazin (14-2, 5 KO), som frem til for knap et år siden var IBF-verdensmester. Den titel tabte hun, da Brækhus i København besejrede hende klart på point.
Men nu vil den 25-åroge kroat have endnu en chance.
“Jeg vil ønske, at Brækhus stopper med at beskytte sin rekordliste ved at give mig en omkamp,” siger Ivana Habazin til VG.
Kroaten, der siden nederlaget til Brækhus har bokset og vundet en enkelt kamp, er sikker på, at hun trods det klare nederlag i fjor har, hvad der skal til for at vinde.
“Jeg mener, at en returkamp vil få et andet resultat, fordi jeg nu kender til hendes taktik med at holde meget. En omkamp mod Cecilia vil ende som den største overraskelse i kvindeboksningens historie,” siger hun.
Rune Brynhildsen, der er kommerciel manager for Cecilia Brækhus, kan dog ikke sige noget om, hvem hendes næste modstander bliver.
“Listen over udfordrere er lang, så det er bare at stille sig i kø,” siger han.
Foto: Wende.